Slagter Stjernholm City Vest

Om vores slagterbutik

Hos Slagter Stjernholm sætter vi kvalitet og den personlige vejledning over alt andet. Kunden skal vejledes, ikke vildledes, og det er her, vi som specialbutik kan noget, supermarkederne ikke kan. Kommer der en kunde med et ønske om en særlig udskæring eller en bestemt type kød, finder vi en løsning, uanset om det er stort eller småt.

Vi prøver hele tiden at blive inspireret af vores omgivelser, specielt af vores kunder, der dagligt sætter os på spændende opgaver med forskellige udskæringer, kødtyper, tilbehør og meget andet. Men også af konkurrenter, kollegaer og spændende nyt fra det store udland - såvel som fra vores egen danske, gastronomiske andedam.

Vi har lidt mere end 30 års erfaring med at drive slagterbutik, så vi tør godt prale lidt med, at vi er gode til det vi laver. Det er nu ikke ensbetydende med, at vi bare ligger og hviler på lauerbærene. Hovedessensen i vores arbejde er nemlig altid at levere produkter og kundeservice i den højeste kvalitet.

Med denne erfaring står vi altid til rådighed for vores kunder med hjælp og vejledning om både mængder og sammensætninger. Andre vælger at benytte sig af det store udvalg vi tilbyder i buffeter, pølseborde, anretninger og menuer ud af huset. Mulighederne er nærmest uanede, så der skulle være noget for enhver smag. Og vælger du at benytte dig af et sådant tilbud, bliver der selvfølgelig mere tid til at omgås gæsterne.